Fodbold

Fodboldlinjen på Højskolen Hald Ege udbydes i samarbejde med Viborg FF. Prof. og Team Viborg. Undervisningen tilrettelægges og varetages af højskolens lærere, der typisk også er trænere i de professionelle fodboldklubber samt gæsteundervisere fra ambitiøse miljøer. Målet med færdighedsdelen af fodboldundervisningen er, at du udvikles taktisk og teknisk samt fysisk og psykisk. Alle, uagtet niveau, er velkomne, men vi har store forventninger til dit udbytte, således at du vil være i stand til at videreføre dit fodboldspil på højst mulige niveau efter endt højskoleophold.

Du har mulighed for at spille i klub, mens du er elev på højskolen.

Udover fodboldtræning vil der være lektioner med fysiologi, teori, skadesforebyggelse, coaching, fodboldkultur mm. Du vil ligeledes, inden for fagets rammer, få en træneruddannelse i DBU-regi, enten en B1 eller B2-udannelse, så du efterfølgende kan fungere som træner hjemme i klubben.