Amazon Bike Challenge

Har du lyst til at prøve kræfter med dig selv på den vildeste tur gennem Amazonas jungle i Brasilien på mountainbike?

Og har du mod på at blive klar til sådan en tur gennem et ambitiøst og målrettet  træningsforløb, hvor du i den grad kommer i form – fysisk og mentalt?

Amazon Bike Challenge er et 20 ugers kursus, der kulminerer med en 2 – 3 ugers Mountainbike-tur i Brasiliens jungle på 600 km i et vildt, fascinerende og af og til ufremkommeligt terræn. Turen går fra Manaus midt i Amazonas til Humaitá. Vi cykler ud af junglen på BR319.

Turen går gennem landsbyer og usædvanligt øde steder; der overnattes i hængekøjer, og myg er næsten de eneste dyr, du ikke møder.

Delmål og aktiviteter

Du bliver klar til turen gennem en række delmål og aktiviteter i løbet af højskoleopholdet  – f.eks.:

Deltagelse i en række multisportskonkurrencer  såsom Xterra-triatlon, Adventure Races, Open Water Svimming, Trailløb  Mtb, OCR(Obstacle Course Racing) og  evt. Birkebeiner på langrendsski.  

Der arbejdes mentalt gennem målsætningssamtaler – bla. med klangbund i kompetencekort og lignende.

Ligeledes kombineres Endurance-training med klassisk friluftliv som en del af ekspeditionsforberedelsen.

Vi forventer ikke, at du er i fremragende form ved kursusstart på ABC-linjen. Men vi forventer godt nok, at du i den grad har lyst til at arbejde hårdt på at komme i rigtig god form, som er helt nødvendig for at kunne gennemføre turen.

Seje tøser er mere end velkomne.

Pris

Prisen for det hele – altså hele højskoleopholdet på 20 uger med diverse løb og ture samt selve turen til Amazonas er 30.000 kr.

Skal vi kontakte dig og give dig mere information?

Læs mere praktisk info om de 20 uger på linjen