TALENTUDVIKLING HANDLER OM AT FÅ DET BEDSTE FREM I HINANDEN.

Når vi på Højskolen Hald Ege tænker, at vi også er gode til talentudvikling, hænger det sammen med, at vi tager udgangspunkt i, at vi netop udvikles og flyttes i stærke fællesskaber med klangbund i Løgstrups nedenstående tanker om, hvor meget vi faktisk betyder for hindanden. Og hvilke krav det stiller til os. Vi skal være vores betydning for andre bevidst.

Og det gælder i alle forhold, hvorfor sportsfagene også bliver et middel til at opnå og udvikle en måde at være i verden på – at være sammen med andre. Men kun hvis vi virkelige er ambitiøse med det, vi laver – at vi vil rykkes. Og kun hvis vi vil hinanden noget.

Vi har store forventninger til dit engagement i sportsfagene, og vi har store ambitioner og høje mål ifht. din udbytte af undervisningen. Alle er ikke lige gode, men alle kan blive bedre, og vi forventer, at du er optaget af lige præcis at blive bedre, udvikle færdigheder og måske tilmed udvikle dit talent betydeligt.

Vi vil motivere dig til at strække dig mod den yderste kant af, hvad der er muligt at præstere. Vi vil gerne flytte dig helt ud på kanten af stolen. Det kræves og forventes ikke, at du er på et bestemt niveau indenfor din valgte sportsgren, men at du godt vil blive bedre.

Det er netop en væsentlig del af vore tanker om- og planlægningen af talentudviklingen; at denne form for udvikling optimalt foregår sammen med andre på tværs af niveauer. Det bliver på denne måde noget, vi er fælles om. Noget, vi skal hjælpe hinanden med at opnå: Vi skal få det bedste frem i hinanden, og sammen skal vi udvikle færdigheder i et ambitiøst miljø, hvor vi er levende optaget af at blive bedre til faget.

At udvikle det vi brænder for, sker bedst i gode og trygge fællesskaber, hvorfor vi vil være meget bevidste om, at;
”den enkelte aldrig har med et andet menneske at gøre, uden at han holder noget af dets liv i sin hånd. Det kan være meget lidt, en forbigående stemning, en oplagthed, man får til at visne, eller som man vækker, en lede man uddyber eller hæver. Men det kan også være forfærdende meget, så det simpelthen står til den enkelte, om den andens liv lykkes eller ej” – (K.E. Løgstrup, Den etiske fordring, Gyldendal 1956).

Det er præcist med klangbund i dette store ansvar, vi hver især har for hinanden på Hald Ege, at vi ønsker at skabe et kærligt, tillidsfuldt og gensidigt forpligtende fælleskab. Vi tror på at vi sammen kan udvikle og danne hinanden og trække hinanden steder hen, vi ikke umiddelbart ville komme på egen hånd.

En sådan etisk fordring ind i et fælleskab står ikke i modsætning til egne ambitioner her i livet men er en forudsætning for disse. Højskolen handler om sport, dannelse og Afrika.

Det gælder i sporten, i lifeskills, til festerne og morgensangen. Og helt konkret også på turen til Ghana, hvor der udvikles andre talenter, og der sker noget helt andet, som vil gribe dig og åbne dine øjne, for noget, du måske ikke har været så optaget af.